Skip to the content

papaya

Kendetegn

En moden papaya er gulorange, mens en umoden papaya er grønlig. Frugtkødets farve kan skifte fra gul over til orange eller laksefarvet. Inde i frugten er et hulrum fyldt med gråsorte frø. De kan ikke spises.

Ernæring

Du finder papaya i midten af madpyramiden sammen med frugter og bær. Papaya indeholder mest vand, og har derfor et lavt energiindhold (få kalorier). Papaya er en god kilde til kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Papaya er en god kilde til vitamin C, som styrker dit immunforsvar, og B-vitaminet folat, som hjælper din krop med at vedligeholde dine røde blodceller og dit DNA. Papaya er også en god kilde til mineralet kalium, som styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk. Samtidig kan papaya bidrage til din indtagelse af mineralerne magnesium og jern, som styrker dit blod, hjælper din krop med at optage kalk, og kan hjælpe mod kramper i musklerne. Det høje indhold af vitaminer i papaya kan også holde din hud og dit hår sundt.

Anvendelse

Spis en moden papaya som den er, eventuelt dryppet med lime eller citron for at fremhæve smagen. Du kan også bruges papaya til salater, desserter og til asiatiske retter. Smagen er mild og sød.

Opbevaring

Opbevar papaya ved stuetemperatur indtil den er moden. Herefter skal den helst spises med det samme og ellers kan den med fordel lægges i køleskabet for at øge holdbarheden. Du skal dog være opmærksom på, at papaya kan få køleskader hvis den opbevares for koldt. Papaya kan fryses. Fjern skind og frø inden frysning og skær papayaen i tern eller skiver. Frossen papaya kan bruges i smoothies.

Sæson

Butikkerne køber den i udlandet og sælger den i Danmark hele året.