Skip to the content

havregryn

Kendetegn

Havregryn er afskallede, valsede korn af havre.

Ernæring

Du finder havregryn nederst i madpyramiden sammen med rugbrød og kartofler. Havregryn er en god kilde til energi, og har et højt indhold af kostfibre og proteiner. Kostfibrene gør din krop mæt, og holder gang i din fordøjelse. Proteinerne er byggesten til dine muskler og væv, og gør også din krop mæt. Havregryn er en god kilde til de fleste af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Samtidig er havregryn en god kilde til mineralet magnesium, som hjælper din krop med at optage kalk, og som kan afhjælpe kramper i musklerne. Havregryn har også et højt indhold af mineralerne kalium, kalk, fosfor, jern, zink, kobber, mangan og selen, som styrker dine knogler, muskler, dit blod og dit immunforsvar. Havregryn er et fuldkornsprodukt. De kan sænke dit kolesteroltal og mindske din risiko for at udvikle hjertekar-sygdomme. Hos personer med type-II-diabetes kan havregryn hjælpe kroppen med at holde et stabilt blodsukker. Havregryn indeholder ikke gluten, men et protein, der ligner gluten meget. De fleste med cøliaki eller glutenallergi kan godt spise havregryn.

Anvendelse

Herhjemme er de især en mættende hovedingrediens i dagens første måltid. Eller som havregrød eller müsli blandet med nødder og frugt. Men bolledej, kagedej og frikadellefars tager også med glæde imod de små flager, som fremtryller både sprødhed og fylde og gør maden grovere. Vend havregryn i pandekage- eller smuldredejen, eller rist dem på en pande i lidt akaciehonning og drys dem på koldskål.

Opbevaring

Gryn skal stå tørt, mørkt og ikke for varmt. Brug en lufttæt beholder eller en lukket pose. Gryn har et naturligt indhold af fedt. Når gryn bliver gamle, bliver fedtet harsk. Spis ikke harske gryn.

Morgenmad

Havregrød med rabarber og pocheret æg

Prøv med et pocheret æg på grøden, det er super lækkert!

Aftensmad

Havregrød med æble og solbær

Grød er nemt og mættende og kan sagtens spises til andet end morgenmad. Havregryn er nederst i ...

Mellemmåltid

Grove pizzaboller og grøntsager

Grove pizzaboller og grøntsager stiller sulten om eftermiddagen. Drik et glas mælk til, for mæl...