Skip to the content

citron

Kendetegn

En god og moden citron skal virke tung af saft og tung i forhold til sin størrelse. Den skal være ensfarvet uden rynker og rig på duft. Rul citronen på bordet, inden du presser den. Så kommer saften nemmere ud.

Ernæring

Du finder citroner i midten af madpyramiden sammen med frugter og bær. Citroner indeholder mest vand, og har derfor et meget lavt energiindhold (meget få kalorier). Citroner er en god kilde til vitamin C og B-vitaminet folat, som styrker dit immunforsvar, DNA, hud og røde blodceller. Samtidig kan citroner bidrage til din indtagelse af mineralet kalium, som styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk.

Anvendelse

Saft fra citron er smagsingrediens i bagværk, desserter, marinader, drikke og i kød- og fiskeretter. Brug citronsaft i stedet for eddike i marinader. Brug også skallen eller sylt hele citronen, hvis det er en økologisk eller en ikke-overfladebehandlet citron.

Opbevaring

Citron kan opbevares ved stuetemperatur, i frugtskålen eller køkkenskabet. Du kan med fordel lægge frugten i køleskabet for at forlænge holdbarheden. Holdbarheden afhænger dog af hvor moden frugten var ved køb. Pres evt. saften fra citron og frys den i isterningposer eller større portioner.